Heimdalsgade - et levende gårdrum

  • Nørrebro, København
  • 2011-12
  • AAB
  • Grontmij
  • Borgerinddragelse, teknisk rådgivning fra skitseforslag til hovedprojekt og udbud (hovedentreprise)
  • Kr. 8 mio.

Borgerinddragelse har været en væsentlig del af processen i og med, at forslaget bygger på at udnytte eksisterende kvaliteter og løse konkrete problemer ved at bruge den lokale viden og give beboerne indsigt i og ejerskab til projektet. Dette skete ved information, workshops, ekskursion og præsentation samt vedtagelse af dispositions- og skitseforslag undervejs.

Der er i Heimdalsgade arbejdet med overordnede og genkendelige temaer fra byen, haven og naturen. Den grønne struktur er tre bånd, der følger bygningernes nord-sydgående retning. Båndene er strukturgivende, og beplantningselementet dikterer forskellige funktioner i de tre bånd. Beplantningen anvendes til at opnå forskellige stemninger og underbygger det arkitektoniske udtryk.
I GADEN skal det praktiske fungere, og der skal være pænt og præsentabelt. TORVET er stedet, man mødes og bydes velkommen. PARKEN er et aktivitetsstrøg midt i gårdrummet, hvor der er spil og sport. HAVEN er til fredeligt ophold mellem buske og blomster med plads til de små børns leg.

Læs mere