SDU Esbjerg - et idræts- og aktivitetslandskab

  • Syddansk Universitet, Esbjerg
  • Esbjerg Kommune
  • 2014
  • Brugerinddragelse & skitseforslag
  • Kr. 233.000

Anlægget er en nyfortolkning af det traditionelle idrætsanlæg, og skal med urbane og landskabelige elementer udfordre en bred gruppe af brugere til træning, leg og forskelligartet socialt samvær på tværs af køn, alder og baggrund – både som hold og i mindre grupper.

Visionen har været at skabe et bevægelseslandskab, der naturligt understøtter den grønne forbindelse, der allerede eksisterer i området samtidig med, at der skabes en ny forbindelse på tværs.

Visionen er overordnet:
-at skabe et landskab, der kan indeholde rekreative muligheder og nedslag med rammer for træning, leg og undervisning.
- at skabe et landskab, der inviterer til forskellige oplevelser på tværs af køn, alder og baggrund.
- at skabe et landskab med stor variation i overfladerne, som indbyder til forskelligartet brug og oplevelser.

De nye træningsfaciliteter udformes på en sådan måde, at de er multifunktionelle og stimulerer til alternativt brug. De skal både kunne bruges som siddemøbel og legeredskab samtidig med, at de skal have en funktion som træningsfacilitet.

Ved at tilføre et ekstra lag af muligheder for bevægelse og motion i anlægget, giver man muligheden for, at alle kan træne balance, koordination, styrke, udholdenhed, hurtighed og teknik som et supplement til den almindelige træning. Samlet set skal dette bevirke, at brugerne på en let tilgængelig vis kan udvikle alle sider af deres fysik.

Dispositionsforslaget er udarbejdet i et samarbejde mellem GHB Landskabsarkitekter, Esbjerg Kommune og University College Syddanmark med input fra en lang række nuværende og fremtidige brugere af området.

Læs mere