Radiorækkerne - klimavenlige familiehuse

  • Ørestad nord
  • Tetris A/S
  • 2012-2014
  • danielsen architecture
  • Brian Jensen Rådgivende Ingeniør APS
  • Kr. 4 mio
  • Rasmus Friis A/S

Radiorækkerne er en moderne nyfortolkning af de engelske Townhouses. En hustype, vi i Danmark bedst kender fra Kartoffelrækkerne og Humleby.
Der opføres 86 klimavenlige huse på 115-125 m² i det moderne byhuskvarter Radiorækkerne. Alle husene bygges i lyse materialer i et nordisk formsprog. De bliver opført i 3 etager med store vinduer, der giver masser af lys og luft, og hvert hus bliver indrettet funktionelt med køkken/alrum, stue, soveværelse, to børneværelser, badeværelse og gæstetoilet. Husene har egen for- og baghave samt adgang til grønne, venlige fællesarealer, små hyggelige torve, lukkede stisystemer, der forbinder husene og en legeplads, hvor børn kan færdes i tryg afstand fra byens trafik og larm.

Som en del af de bæredygtige tiltag etableres grønne tage og der gøres brug af nedsivning gennem grus- og græsflader. Generelt vil større mængder regnvand føres ud i kanalerne i Ørestaden.

GHB Landskabsarkitekter forestår projektering og opfølgning på landskabsprojektet.

De første beboerne flyttede ind i juli 2013.

dac.dk:Radiorækkerne – Bæredygtigt byggeri i Ørestaden

Læs mere