GHB co-designer læringscenter for Novo Nordisk

18. maj 2018

GHB co-designer læringscenter for Novo Nordisk

GHB Landskabsarkitekter skal i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter og COWI designe LIFE læringscenter i Lyngby.

Novo Nordisk Fonden har iværksat en storstilet plan om at øge interessen for de naturvidenskabelige fag blandt børn og unge. Initiativet LIFE dækker både over centrets faglige fokus – den levende natur og naturvidenskaben – og ambitionen om Læring, Inspiration, Fascination og Engagement.

Initiativet får tre platforme: mobile laboratorier, der skal besøge landets skoler. En digital platform med læringspakker. Og endelig det fysiske læringscenter i Lyngby, som skal huse faciliteter for udvikling af konceptet, indrettes med undervisningslaboratorier og fungere som besøgscenter for skoleklasser.

Vi glæder os over det flotte initiativ og ser frem til samarbejdet.