GHB vinder strategisk udviklingsplan for Faaborg

3. dec 2019

GHB vinder strategisk udviklingsplan for Faaborg

”Vi dyrker Faaborg” er titlen på vinderforslaget til Faaborg havn og by. Det vindende konkurrenceforslag indeholder en strategi for bæredygtig og forretningsmæssig udvikling, hvor Faaborgs historie og potentialer dyrkes, og hvor klimasikring og etablering af nye forbindelser på tværs af kultur, by, havn og natur er i fokus.
Vinderforslaget er udarbejdet af GHB Landskabsarkitekter sammen med Kjellander Sjöberg, Mogens Morgen, Realise og Tyréns.

Dommerkomiteen skriver: Vinderforslaget ”Vi dyrker Faaborg” binder på smukkeste vis byen sammen og skaber bro mellem vores stolte fortid og en fremtid, hvor dyrkningen står centralt –hvad enten det drejer sig om fødevarer, sport, sundhed eller kunst.

.