Kornblomstparken#2

1. feb 2016

Kornblomstparken#2

GHB er glædeligvis udvalgt til at realisere en ny kvarterspark på Amager. Fremover skal det nye grønne byrum, Kornblomstparken, kunne tilbyde både aktiviteter og plads til ro og fordybelse. Vi har Primus og Niras med på holdet.

GHB løfter kulturarv i verdensklasse

29. jan 2016

GHB løfter kulturarv i verdensklasse

Det spektakulære vikingemonument Trelleborg v. Slagelse skal formidlingsmæssigt løftes ind i det 21. århundrede både ude og inde. GHB har sammen med et team anført af PLH Arkitekter vundet konkurrencen om Ny Trelleborg hvor et nyt oplevelses- og videnscenter forventes at stå klart i løbet af 2020. Forslaget fremhæves bl.a. for en stærk landskabelig bearbejdning af stedet.

Udvikling af kulturmiljø omkring Domkirken i Maribo

18. jan 2016

Udvikling af kulturmiljø omkring Domkirken i Maribo

GHB er glædeligvis udvalgt til konkurrencen vedr. formidling af kulturarven omkring Klostersøen og Domkirken i Maribo, hvor landskab og byrum fremover skal være en del af fortællingen i det historiske område. Strunge Jensen er med som ingeniør.

KlimaByen udvalgt til Arkitekturbiennalen 2016

4. jan 2016

KlimaByen udvalgt til Arkitekturbiennalen 2016

Vi er stolte af at kunne meddele, at KlimaByen i Middelfart er et af de projekter, der er udvalgt til den danske pavillon på Den Internationale Arkitekturbiennale i Venedig i 2016. Temaet i år er ny dansk humanisme, og ambitionen er at skabe et sanseligt wunderkammer, der viser danske projekter skabt med mennesket i fokus. GHB og ADEPT bidrager med vores værdiskabende udviklingsstrategi;"Vandet viser vejen", der danner fysisk udgangpunkt for det enestående demonstrationsprojekt for byudvikling gennem klimatilpasning.

Udstillingen kan ses 28. maj - 27. november 2016.