Belysningssøjle

design af byrumsinventar

Designet af lysstammerne udspringer fra ideen om at tilføre Birkerød Hovedgade et unikt designet stykke byinventar med en signalværdi, både om dagen og ikke mindst om aftenen.

Lysstammerne er placeret ved alle ind- og udgange til hovedgaden som en markering af disse, når man bevæger sig på langs af gaden. Samtidig ser man en lysstamme for enden af strædet, når man bevæger sig fra parkeringspladsen og ind til selve gaden.

Som en vigtig del af designet skulle Lysstammen have slidser i hele stammens højde, og der skulle komme et ensartet lys ud af alle slidserne. Lysstammen skulle desuden være vandtæt og hærværkssikker.

Lysstammerne blev udviklet i samarbejde med leverandøren, og de designmæssige krav blev bl.a. løst ved at nedgrave teknikken og lade lyset komme fra LED i kæder i hele stammens længde. Lysstammen er udført i rustfrit stål med en indvendig foring af hærdet glasfiber. Lyskilden af RGB-LED kan programmeres til at lyse i forskellige farver i udvalgte tidsrum efter ønske.

Bygherre
Birkerød Kommune
Udført
2006
Producent
On the Spot
Designteam
Trine Dybdal Emmersen, Morten Weeke Borup
BelysningssøjleBelysningssøjleBelysningssøjleBelysningssøjle