Gartnergården i Høje Taastrup

30 nye almene ældreboliger

Vision
De nye ældreboliger kommer til at ligge i en blandet bydel med såvel private- som almene familieboliger, og vil blive en værdifuld tilføjelse til diversiteten i boligområdet.

I overensstemmelse med kommunens seniorpolitik fokuserer vi på at skabe rammer for et godt seniorliv med høj livskvalitet bl.a. ved at sikre høj tilgængelighed og sammenhæng mellem ude og inde.

Grønt fællesskab og tryghed
Gartnergården er bygget op omkring en fælles grøn oase, som alle indgange, haver og terrasser henvender sig i mod. Dette styrker oplevelsen af at være en del af noget fælles og giver muligheden for at mødes på tværs af boligerne i løbet af dagen.

Taghaver og tagterrasser
Det levende terrasserede taglandskab indrettes med integrerede opholdsterrasser, gangforbindelser, små væksthuse, højbede og sedumflader som en naturlig fortsættelse af gårdhavens grønne stemning.Taglandskabet giver adgang til tagboligerne på første og anden etage, og er indrettet med fælles gangforbindelser og små haver, som grobund for fællesskab, som beboerne kan vælge til eller fra - alt efter temperament og behov. De mere private opholdsarealer er indrettet tilbagetrukket og afskærmet, så indbliksgener reduceres. Gradueringer mellem private, halvprivate og fælles uderum er naturligt indrettet, så hierarkiet mellem naboer og gæster er velfungerende, og privatsfæren respekteres.

Bygherre
Boligselskabet AKB Taastrup v/ KAB
Udføres
2019-2021
I samarbejde med
Scandi Byg, Tranberg og ALL
Ydelser
Projektforslag, myndighedsbehandling og hovedprojekt i august 2019
Designteam
Morten Weeke Borup, Niels-Christian Mariager Pedersen, Marianne Rimer
Gartnergården i Høje TaastrupGartnergården i Høje TaastrupGartnergården i Høje Taastrup