UNESCO Global Geopark, Odsherred

formidling af kulturarv i åbent landskab

Højderygstien er en trampesti beliggende i Geopark Odsherred. Langs stien ligger fire knudepunkter, hvoraf tre, Esterhøj, Maglehøj og Dutterhøje, er fortidsmindesteder for bronzealdergravhøje. Det fjerde sted er en shelterplads, hvor vandrere kan overnatte. Langs stien findes andre gravhøje, ligesom man fra stien har udsyn til unikke steder i det omkringliggende landskab. På sigt er det håbet, at stien kan forlænges nordpå og blive til en i alt 25 km lang vandresti.

Landskabet omkring Højderygstien tilbyder en unik kombination af landskaber og historie. GeoPark Odsherred er bygget op omkring tre karakteristiske og unikke geologiske formationer; Odsherred-buerne. Buerne blev dannet under den sidste istid, og kun få steder i Nordeuropa kan denne landskabskombination ses så tydeligt som i Odsherred.

Målet for Højderygstien er at give adgang til højderyggen på stedets præmisser, og dermed udfolde områdets unikke potentiale. En stærk formidling af stiens attraktioner vil understøtte den lokale turisme og opretholde en eksisterende anerkendelse af UNESCO.

I september 2014 blev GHB Landskabarkitekter udvalgt til at færdigudvikle og etablere de fysiske installationer og inventar til Højderygsstiens fire knudepunkter.

Bygherre
Odsherred Kommune
Udførelse
2014 - 2016
Ydelser
Totalrådgivning i alle faser: fra design over projektering og myndighedsbehandling til byggeledelse og fagtilsyn
Areal
7 km.
Anlæg
DKK 1,9 mio
Designteam
Jacob Fischer, Henriette Nielsen
UNESCO Global Geopark, OdsherredUNESCO Global Geopark, OdsherredUNESCO Global Geopark, OdsherredUNESCO Global Geopark, OdsherredUNESCO Global Geopark, OdsherredUNESCO Global Geopark, OdsherredUNESCO Global Geopark, OdsherredUNESCO Global Geopark, Odsherred