Gråbrødre Plads

byrumsmøblering med vandkunst

1. præmie i indbudt projektkonkurrence

Idéen her er dels at samle det lidt diffuse byrum med en linje, der danner rygrad for pladsens aktiviteter, og dels at styre byrummet med et antal strategisk placerede elementer, der møblerer pladsen.

Vi arbejdede tematisk videre med en af pladsens vigtigste funktioner - byens skøjtebane og gøre is til pladsens bærende identitet. Ved at bruge is som motiv for pladsens syv nye fixpunkter bliver billedet stående året rundt, hvilket både øger pladsens sammenhængs- og tiltrækningskraft.

De syv fixpunkter er alle enkle, hvide granitelementer, der tager udgangspunkt i en fem-kantet grundplan; dog med forskellig udformning, funktion og udtryk. Den fem-kantede form er ligesom cirklen retningsløs og fungerer særdeles godt, når et byrum, der består af mange retningsskift, skal samles til et hele. Fixpunkterne forankrer pladsen i byen og fungerer desuden som henholdsvis interaktiv plakatsøjle, bord, soppebassin, legeskulpturer og siddemøbler.

Gråbrødre Plads er blevet en mere aktiv og betydningsfuld del af det gamle Odense, med indbydende og uformelle lege- og opholdsmuligheder for både børn og voksne.

Udarbejdet i samarbejde med Professor Steen Høyer

Bygherre
Odense Kommune
Udført
2009-10
I samarbejde med
Henneby Nielsen
Designteam
Jacob Fischer
Gråbrødre Plads Gråbrødre Plads Gråbrødre Plads Gråbrødre Plads