Konstanz

strategisk udvikling af ny bydel

Byens grønne hjerte – skabt af naturen, styrket af arkitekturen

I det sydlige Tyskland ligger byen Konstanz med Hafner-kvarteret som en del af et større naturskønt landskab med karakteristiske ovale bakker. Bakkernes langstrakte forløb strækker sig diagonalt hen over udviklingsområdet og forbindes med det omkringliggende landskab. Dette karakteristiske landskabelige rum bliver hjertet for den fremtidige udvikling af området.

Ved at arbejde helhedsorienteret og med afsæt i det stedspecifikke landskab skabes et netværk af grønne forbindelser og rekreative attraktioner med et fremtidsorienteret, bæredygtigt byliv og en menneskelig skala i fokus.

Naturbaseret designstrategi
Imellem Hafners karakteristiske bakker skabes naturlige vindkorridorer, der har været med til at styre og forme området som helhed. De kølige vinde fra de nordliggende skove er indtænkt i masterplanen, så mikro-klimaet styrkes og de primære uderum kølnes om sommeren. De naturlige vindkorridorer udformes som almindinge, der giver plads til naturen med rig biodiversitet og et mangfoldigt udvalg af rekreative samlingssteder for beboere og besøgende i Hafner-kvarteret.

Som en del af den naturbaserede designudvikling etableres der blandt andet en promenade langs den eksisterende grønne flod, som skal være med til udforme rammerne for det nye og varierede byliv. De foreslåede bygnings - og beplantningsstrukturer lader vinden passere gennem området som ønsket.

4 relativt fortættede bykvarterer med grønne naturkvaliteter som samlende struktur indgår i en både bymæssig, naturlig, social og økonomisk bæredygtig løsning. Ved at benytte og styrke de eksisterende landskabelige kvaliteter i området, udformes Hafner med udgangspunkt i naturen og styrkes af arkitekturen.

Bygherre
Stadt Konstanz
Sted
Konstanz, Tyskland
Projektkonkurrence
2018
I samarbejde med
ALL- Atelier Lorentzen Langkilde
Designteam
Morten Weeke Borup, Melissa Svendson
Konstanz Konstanz Konstanz Konstanz Konstanz Konstanz