Liv og Lys i Søndermarken

lys, leg og bevægelse året rundt

Nomineret til Den Danske Lyspris 2012
Tildelt Frederiksberg Kommunes bygningspræmiering 2013

Projekt Liv og Lys indeholder en moderne interaktiv funktion lagt ned i et historisk haveanlæg. En ny gruppe brugere bliver tilgodeset samtidig med, at haven bevarer sin værdighed.

Fire lag er etableret i haven: en ny løbesti i havens periferi på nyt grus, belysning af stien med interaktiv styring, markering af alle havens entreer og endelig fire mødesteder med et udvalg af faciliteter til træning, opbevaring, information og drikkevand. Mødesteder og entreer har en klar designmæssig sammenhæng via fælles formsprog; den retningsløse cirkel, der samtidig er samlende. Den overordnede hensigt med projektet er at henlede opmærksomheden på haven og dens nye muligheder og motivere flere til at løbe - også, når det er mørkt.

Pullertlampen er designet til opgaven og oplyser både stien og det omkringliggende rum for at tilgodese både motionister og andre gæster i parken. Belysningspullerterne har en intelligent lysstribe i siderne, som kan programmeres, så det lyser på skift. Forskellige hastigheder har forskellige farvekoder, der henviser til den tid, det vil tage at løbe 100 meter ved en bestemt hastighed.

Aktivitetsstedet scenen ligger afsides i en naturlig gryde og indbyder til både fordybelse og optræden. Motionister vil bruge scenen som et tørt underlag til udstrækning, koordination og balanceøvelser. Stedet vil også være et attraktivt sted for picnic.

Aktivitetsstedet vildnisset fremstår som en fortætning i skoven. Den store variation af stammer skaber et spændende klatrelandskab både vertikalt og horisontalt. Granitcirklen, der omkredser vildnisset laver kun et halvt cirkelslag, men definerer alligevel det cirkulære rum.

Aktivitetsstedet oasen ligger i en lysning. Den store flade med den bulede kunststofbelægning tilbyder mange bevægelses- og legemuligheder. De store buler i kunststoffladen er med til at skabe mindre rum for både bevægelse og ophold.

Artikel publiceret i Ljuskultur 4/2012: "Ljus och löpning i danska Søndermarken"

Bygherre
Slots- og Ejendomsstyrelsen
Sted
Frederiksberg
Udført
2011-2013
Ydelser
Totalrådgivning inkl. 1-års eftersyn og innovativ, specialdesignet belysning
Areal / anlægssum
19.000 m2 / Kr. ca. 12 mio
Designteam
Torben Møbjerg, Jacob Fischer
Liv og Lys i SøndermarkenLiv og Lys i SøndermarkenLiv og Lys i SøndermarkenLiv og Lys i SøndermarkenLiv og Lys i Søndermarken